Træning er vigtigt på alle måder

Træning

Vi ved det alle sammen godt. Træning er godt for vores sind og vores krop. Det holder os aktive og giver os mere overskud i hverdagen. Det gør, at vi sover bedre. Og det gør, at vores hjerne fungerer mere optimalt – især under pres. Alligevel kan det være svært for mange at få det implementeret i deres kalender. Vi har travlt og har mange ting, vi skal nå hele tiden.

Januar og starten på det nye år er typisk der, hvor folk kommer i stødet til at give træning et alvorligt skud. De laver nytårsforsæt og melder sig måske ind på et løbehold eller køber sæsonkort til svømmehallen. Og det går glimrende. I hvert fald de første uger. Men så begynder motivationen måske at dale. Man misser en gang eller to og begynder at blive bange for, at ens forsæt ikke holder.

Hold motivationen oppe med en personlig træner

Januar er måneden, hvor folk giver sig i kast med nye former for sport og træning. Men det er også måneden, hvor de bryder de gode vaner og mister motivation. Det er en af grundene til, at mandag den 20. januar er kendt som ”blue Monday”. Julen er for længst overstået, nytårsforsæt holder ikke, og det er generelt bare koldt og vådt.

Vil man sikre sig, at motivationen holder – ikke blot i januar, men hele året ud – så kan en personlig træner være en formidabel idé. En personlig træner hjælper dig med både at skræddersy et træningsprogram samt at udføre øvelserne korrekt. Det kan arrangeres, så du laver en blanding af styrketræning og kondition. På den måde kommer du hele vejen rundt træningsmæssigt.

En træner hjælper dig med at nå dine mål og kan også vejlede om kost. Det kan hjælpe, hvis du samarbejder med en træner om dit helbred. På den måde er du ikke alene med opgaven, og du har altid en sparringspartner, du kan gå til. En personlig træner er uddannet til at finde måder at motivere dig på, som holder gejsten oppe.

Hvad end du vil tabe dig eller få masser af muskelmasse

En personlig træner hjælper med at lave et program, der passer lige præcis til dine ønsker og behov. Nogle træner op til at løbe et maraton, mens andre gerne vil have store muskler. For nogle er det at tabe sig det primære behov, mens andre måske gerne vil have en stærkere rygmuskulatur. Behov varierer, men den personlige træner kan give dig råd og vejledning.

Det varierer, hvor ofte du ser din personlige træner. Det finder I ud af sammen. Træneren kan hjælpe med at fastlægge mål, som det er realistisk at opnå. Samtidig kan han eller hun presse dig fysisk og mentalt på en sund måde, så du udvikler dig. Mange oplever, at et forløb med en træner gør dem i stand til at holde motivationen og fortsætter øvelserne længere end normalt.

Vil du have det optimale ud af din træning, bør du kombinere det med bevidste spisevaner. Det kan du også tale mere med din personlige træner om.