Sådan træner du hurtigt og bedst op til 5-kilometer løbet

Sådan træner du hurtigt og bedst op til 5-kilometer løbet

Det kan være vanskeligt for mange at komme i gang med løbetræningen. Særligt hvis man aldrig har løbet før, kan det virke overvældende overhovedet at skulle træde uden for døren. Men der er heldigvis hjælp at hente. Ved at starte i det små, kan du lynhurtigt være én af dem, der kan løbe lange distancer uden at blive forpustet. Men giv dig selv god tid. Der er ingen der starter med at kunne løbe 10 kilometer uden problemer. Giv dig selv lov til at være en begynder og nyd det faktum, at du gør noget rigtig godt for dig selv.

Hvis du vil blive bedre til at løbe, er det derfor en god idé at sætte dig selv et mål. Dette mål skal være overskueligt og opnåeligt og altså ikke være at løbe et halvmaraton om en måned. Eksempelvis er et 5-kilometers løb et rigtig godt sted at starte. Dette er et mål alle kan komme op at løbe, med det rigtige træningsprogram. Men hvordan kunne sådan et træningsprogram se ud?

Følg et løbeprogram

Det vigtigste når du følger et træningsprogram, er at sætte god tid af til projektet. Ofte kommer det til at tage dig mange uger at komme i form til at løbe 5, 10 eller 20 kilometer. Særligt for at undgå skader, er det essentielt at du ikke overanstrenger dig – særligt hvis du aldrig har løbetrænet før.

Et løbeprogram er typisk skruet sammen på en sådan måde, at du vil skulle blande rask gang, roligt løb og løb i moderat tempo. De første par uger vil du komme til at gå mest, mens der sporadisk blandes en smule løb i roligt tempo ind. Langsomt vil der trappes op på hvor meget der skal løbes og det rolige løb vil blive suppleret med moderat løb. Efterhånden vil det blive nemmere og nemmere for dig at følge programmet, i takt med at din krop vender sig til at løbe. Og før du får set dig om, kan du sagtens løbe 5 kilometer. Disse løbeprogrammer kan findes overalt på internettet, og du skal blot finde en du er tryg med.

Find en partner og meld dig til!

Et vigtigt aspekt af at træne sig op til et løb er naturligvis at rent faktisk finde et løb. Ved at finde det løb du skal løbe engang ude i fremtiden, har du sat dig selv et mål. Meld dig til løbet hvis du leder efter ekstra motivation. Det kan nemlig være nemt at komme til at droppe nogle aspekter af løbeprogrammet, hvis du ikke har et fastsat mål.

For at finde ekstra motivation, er det muligvis en god idé at finde en løbepartner. En løbepartner kan være en fremragende hjælp, da I kan motivere hinanden – særligt hvis I starter på samme niveau. Nu bliver det pludseligt vanskeligere at blive hjemme, hvis der står én og venter på at du kommer ud og løber. Find din egen motivation og kom af sted.