Mentalt fremskridt: Overvind din frygt med et faldskærmsudspring

faldskærmsudspring

Højdeskræk adskiller sig i høj grad fra andre fobier. Dette gør denne angst for eksempel ved måden, hvorpå den opstår. Normale fobier skyldes nemlig en dårlig oplevelse, som man har haft tidligere i livet, men sådan er det ikke nødvendigvis med fobien for højder. Denne skræk ligger nemlig dybt i rigtig mange mennesker, og derfor kan man nærmere sige, at skrækken skyldes vores instinkter i højere grad, end den skyldes traumer.

Der er dog måder, hvorpå vi mennesker kan kæmpe mod vores naturlige instinkter, og en af disse måder er ved at udfordre dem gang på gang. Så hvis du er bange for højder, så kan du hjælpe dig selv ved altid at opsøge højder.

Hvis du vil slippe for skrækken en gang for alle, så kan du prøve et faldskærmsudspring. Lyder dette farligt, drastisk og helt hen i vejret? Der er faktisk en logisk forklaring.

Styrk din mentalitet ved at bryde din komfortzone

Det at bryde ud af sin komfortzone er aldrig en behagelig ting… før du har gjort det.
Når du først har skubbet grænserne for, hvad du selv er tryg ved, så vil du være mere balanceret, du vil føle stolthed, og du vil vide, at du ikke behøver at sætte grænser for dig selv.

Det er blandt andet derfor, at et ekstremt middel, som et faldskærmsudspring uden tvivl er, kan hjælpe dig af med din højdeskræk. Det handler nemlig ikke nødvendigvis om at hoppe ud fra flyet, det handler i højere grad om, at du rykker dine grænser, og gør ting, som du ikke er tryg ved. På den måde kan du nemlig bygge dit indre op, næsten ligesom muskler bygges op gennem træning.

Hvis man skal forklare helt basalt, hvad der sker, når man træner, så kan det nemlig forklares ved, at man nedbryder musklerne, således at de tænker: ”Det var godt nok hårdt, det vil vi ikke udsættes for igen”, og derved bygger de sig selv op stærkere til næste gang. Når du først har udført et faldskærmsudspring, så vil din psyke også være stærkere, og det vil du kunne glæde dig over resten af livet.

Tandemspring kan hjælpe dig første gang

Hvis du er angst, så er det som sagt helt normalt, og der er enkelte ting, som kan hjælpe dig. Hvis du aldrig har sprunget i faldskærm før, og hvis du er en smule nervøs (eller meget nervøs), så kan det være en god ide at arrangere et tandemspring første gang. I et tandemspring udføres springet nemlig sammen med en kompetent instruktør, som har prøvet det rigtig mange gange. Dette giver en form for ro, og det hjælper rigtig mange med at tage det første faldskærmsudspring.