E-sport og syn: Dette betyder synet for din præstation

Kvinde besøger optikeren

Modsat traditionelle sportsgrene, hvor det er dine muskler i bl.a. ben, arme og mave, der for alvor gør en forskel for din præstation, så er e-sport-udøvere stærkt afhængige af deres øjne og deres helbred.

I mange competitive e-sportsgrene foregår alting så hurtigt, at et veltrænet øje kan gøre forskel mellem liv og død – og dermed også mellem en sejr og et nederlag. Har man svært ved at fokusere, eller bliver øjnene ufokuserede efter længere tids skærmbrug, kan det være svært at præstere i e-sport.

Man mener, at 5 % af den danske befolkning, der til daglig bruger en masse tid foran en computerskærm lider af det, man kalder fejl i samsynet. Det er dog de færreste, der har hørt om samsyn, og derfor er der heller ikke mange, der er opmærksomme på problemet.

Har man fejl i samsynet, vil man typisk opleve, at bogstaver, ord eller objekter på skærmen kan flimre eller blive uklare, mange blinker ekstra meget med øjnene, ens langdistancesyn er sløret umiddelbart efter læsning, men bliver herefter langsomt forbedret.

Dette er et tegn på, at samsynets muskler er kommet på overarbejde, hvilket kan påvirke din præstation negativt, når du skal spille e-sport-turneringer.

Selvom du allerede har briller med den korrekte styrke, og generelt ser okay, er du stadig i risikozonen for at have samsynsproblemer, og det er derfor værd at undersøge dine muligheder.

Træn dit samsyn og præstér bedre

Oplever du nogle af ovenstående samsynsproblemer, kan du overveje at eksperimentere med samsynstræning. Samsynstræning foregår typisk i en begrænset periode, hvor du træner dine øjne til at arbejde bedre sammen. Dette gør du ved at gennemføre nogle konkrete øvelser, der arbejder med lige netop din problemstilling.

Det er altså ikke noget, som du behøver at træne resten af livet, da et veludført træningsforløb kan forbedre dit samsyn gevaldigt henover de næste mange år. Derudover vil et veludviklet forløb med samsynstræning lære dig at styre og træne dine øjne fremadrettet.

På den måde kan du efter dit forløb stadig udføre samsynsøvelser, der er med til at sikre, at du fortsat kan præstere, når du gamer.

Det er dog vigtigt at sige, at det ikke kun er gamere, der kan døje med samsynsproblemer. Også helt almindelige mennesker, der arbejder meget foran en computer, kan opleve nogle af de symptomer, som vi nævnte tidligere i artiklen. Oplever du disse, og er du generet af dem, bør du helt klart overveje, hvorvidt samsynstræning er noget for dig.