Disse kvaliteter skal du have for at kunne blive personlig træner

Personlig træning

Betalt indhold

Personlig træning vinder i den grad frem i disse år. Det er en yderst positiv udvikling, idet det vidner om, at vi danskere har stor fokus på vores mentale og fysiske helbred. Grundet den store interesse for personlig træning er der selvfølgelig brug for personlige trænere, og det er netop her, at du kommer ind i billedet.

Du er landet på den rigtige side, hvis du gerne vil blive klogere på, hvilke kvaliteter man skal have, hvis man skal have potentiale til at blive en dygtig personlig træner. Er du overbevist om, at du besidder alle kvaliteterne, så bliv certificeret personlig træner og gå en masse fantastiske arbejdsdage i møde.

Du skal brænde for træning og sundhed

Personlige trænere er meget forskellige, når vi kigger på faktorer som køn, aldersgrupper og geografiske positioner, men de har mindst én ting tilfælles; de brænder alle for træning og sundhed. Du kan godt blive personlig træner for pengenes skyld, men der er ingen tvivl om, at du får det bedste arbejdsliv, hvis du vælger en karrierevej, som du brænder for.

Du skal være god til at lære fra dig

Som personlig træner skal du naturligvis være god til at lære fra dig. Det er altså ikke nok, at du besidder en masse viden og erfaring – denne viden og erfaring skal du være i stand til at give videre til dine fremtidige klienter. Sport&People kan gennem deres uddannelser og kurser hjælpe dig med at blive bedre til at lære fra dig, hvis det ikke er noget, du har den store erfaring med.

Du skal være god til mennesker

Derudover vil det være en kæmpe fordel, hvis du er god til mennesker. I den forbindelse skal du helst være fordomsfri og være i stand til at møde alle mennesker i øjenhøjde. Som personlig træner kan du nemlig ikke undgå at møde mange forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis deler dine værdier og holdninger.

Du trives i en hverdag med stor variation

Foretrækker du et traditionelt 8-16 job, så vil jobbet som personlig træner næppe være noget for dig. Som personlig træner vil du nemlig komme til at arbejde på mange forskellige tidspunkter – inkl. aftener og weekender. Dette skal du derfor indstille dig på, hvis du skal gå den vej.

Selvom jobbet kan byde på stor variation og skæve arbejdstider, så er det en kendsgerning, at du vil have mulighed for at strukturere og planlægge meget af arbejdet på egen hånd. Derfor er du mindre låst end ved andre jobs.